Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
januar 2000
æ ø å - skal der stå
håtetepekolonskråstregskråstreg:
æ ø å er de tegn websmede har lært sig at taste ind, for at få de sidste tre bogstaver i det danske alfabet med på websiderne. Men hvor længe skal vi finde os i, at det engelske alfabet styrer dansk retsstavning?
De fleste netsurfere har efterhånden lært sig kunsten at gætte på webadressernes erstatninger for de gode gamle danske bogstaver: det danske bolle-å bliver som regel til to a'er, ø bliver enten til oe eller blot til o og æ bliver som regel til ae. Men vi skal alligevel gætte om det hedder www.olstykke.dk eller www.oelstykke.dk.
Sådan var det også i PC'ens barndom, dengang alting foregik i DOS-universet og i de første tekstbehandlingssystemer. Men på den almindelige PC eller Mac er der intet problem i at bruge de danske tegn i filnavne. Hvorfor er det så et problem med nettets adresser?
Godt det ikke var japanerne
Det er det naturligvis kun fordi nettets standarder er lavet ud fra det amerikanske verdensbillede, og så er der ikke behov for så mange mystiske tegn. Man kan vælge og se det positivt: godt det ikke var japanerne, der udviklede internet:-)
Hvis man blot perifert følger den almindelige, defensive danske sprogdebat, kan man ikke undgå at se, at mange er bekymrede for det danske sprog. Vi oversvømmes af engelsk lyder det typisk. Men hvad så med de danske bogstaver? Hvem forsvarer æøå?
Kigger man for eksempel på en liste over postnumre på danske byer, finder man hele 36 procent som bruger et af de tre famøse danske tegn (foruden et antal som har løst problemet ved at bruge aa). 40 procent af de danske kommuner bruger et af de tre særlige danske tegn. Så næsten halvdelen af den danske befolkning betaler skat i en kommune, som ikke kan bruge sit navn i net-adresser eller epost-adresser. Et problem?
Kommunernes Landsforening har aldrig interesseret sig for dette lille problem for 40 procent af medlemmerne. Forskningministeriet har heller aldrig tænkt over problemet. TeleDanmark melder også pas, når vi spørger. Rapporten om Det digitale Danmark beskæftiger sig heller ikke med dette perifere spørgsmål - her vælger man i stedet at pege på at danske børn snart skal lære engelsk i børnehaven.
Håbet er japansk
Reglerne for, hvilke tegn der kan anvendes i netadresserne fremgår af såkaldte protokoller til internet og i dette specifikke tilfælde af RFC 1035, hvor man i afsnit 2.3.1 kan se at det kun er tal og tegnene a-z der kan bruges.
For et halvt år siden svarede dk-hostmaster, at der aldrig har været lagt op til at man skulle kunne bruge mere omfattende tegnsystemer. Men ifølge dk-hostmaster er der nu etableret en international arbejdsgruppe, som forsøger at finde en løsning på problemet. Arbejdsgruppen består især af asiatiske medlemmer - men de har jo også et problem af større dimensioner. I realiteten er der ikke tale om de store tekniske problemer i at vedtage en ny standard for domænenavne. Det er snarere et pengeproblem.
Så: tilhængere af æøå må væbne sig med tålmodighed og håbe på at den kinesiske og japanske e-handel blusser op. Så skal markedskræfterne nok indse fornuften i at bruge et mere omfattende tegnsæt end det engelske.
Og til den tid vil alle de navne-pirater som har købt domænenavne med oe, aa eller ae få en lang næse. Vi siger allerede nu: helle for www.æøå.dk.
