Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


oktober 2000


Cultur Clip 10/2000


Kom bare an, hackere!
Musikbranchens store initiativ - Secure Digital Music Initiative - til at sikre sig mod kopiering af musikfiler inviterer nu alle hackere: bryd vores kode og tjen 10.000$. Efter halvandet års arbejde er SDMI klar med en betaversion af det kopisikre værktøj. Potentielle hackere kan gå til siten www.hacksdmi.org. Fristen for bidrag udløber 7. oktober, men indtil videre er SDMI-folkene skuffede over manglende bidrag...

Rumrejsen 2002
TV-stationen NBC har nu fundet konceptet, der må få Robinson-konceptmagerne til at føle sig som fortidsøgler. Bliv kosmonaut for nogle uger - vind en rumrejse.
NBC har aftalt et samarbejde med den russiske rumstation Mir. 12 almindelige borgere vælges til at konkurrere om at indgå i kosmonauternes træningsprogram. Hver uge sorteres en af de 12 deltagere fra - og den endelige vinder får love til at komme med rumfartøjet Soyuz op til rumstationen Mir. TV-serien Destination Mir starter efteråret 2001 med afslutning foråret 2002.
Rumstationen Mir har egentlig et videnskabeligt formål. Men den svage russiske økonomi har gjort at man har etableret en kommerciel virksomhed, MirCorp, som med base Holland skal etablere kommercielle sponsorater for det videre russiske rumeventyr.

Køb en stemme
Meget har været diskuteret om demokrati op til den danske folkeafstemning. Men et helt nyt ikke-demokratisk element kan komme ved kommende valgkampe. Sitet Voteauction.com har lanceret en auktion, hvor du kan sølge din stemme (til det amerikanske præsidentvalg) til højstbydende. Auktionen er sat op delstat for delstat - og priserne ser ud til at være højest i de stater, hvor valget er på vippen mellem de to præsidentkandidater. Ved redaktionens slutning var stemmer i Colorado dyrest - 33$ pr. stk.
De amerikanske myndigheder har ikke gjort noget for at stoppe sitet. Dels fordi en retssag kan skabe mere reklame for stedet - dels fordi sitet er lokaliseret - af alle demokratiske lande - i Østrig!

Hvis Hitler havde vundet
...så var 2. verdenskrig fortsat igang. - Det er scenariet i det tyske strategispil Sudden Strike. Spillet går frem til det tredje årtusinde i det tredje rige. Blandt de mange options er muligheden for selv at indrette koncentrationslejre.

Sprogstrid i Letland
Det lettiske parlament har vedtaget en ny sprogreform, som giver større vanskeligheder for minoritetssprog - læs: russisk. Venstrefløjspartier og russiske minoriteter har protesteret. Den lettsike Human Rights Committee (LHRC) har blandt andet protesteret mod reglen om, at det er forbudt for offentlige myndigheder at tage imod henvendelser fra private mennesker, hvis de er formuleret på andet end det officielle statssprog. OSCE har ikke nogen indvendinger imod sprogreformen.

Gode gammeldags kopityve florerer stadig
Det kan godt være at piratkopiering via Internet stjæler mediernes rampelys, men den mest alvorlige trussel mod kunstnernes indtægter er fortsat gode gammeldags pirat-CD'er. Den amerikanske pladeselskabssammenslutning, RIAA, har offentliggjort en halvårsstatistik som viser en voldsom stigning i antallet beslaglagte piratplader. Antallet beslaglagte pirat-CD-R steg fra 155.000 i første halvår af 1999 til 539.000 i første halvår af 2000. Antallet arrestationer og tiltaler er øget fra 438 til 932.

Afrikansk biograf i Paris
Frankrig har hele tiden været foran i afsøgning af tredje verdenskultur. I oktober åbner så en biograf, som kun vil vise afrikanske film - Sept Parnassiens i Paris.

Er du sur, kan du gå
Washington Post beretter om et nyt fænomen blandt studerende: skribenter som ikke får deres artikler optaget i de officielle studenteraviser opretter blot egne undergrunds-netzines. Der er mere end 10.000 sådanne studenter-undergrundsblade på nettet. Universitetsledelserne gør et behjertet forsøg på at få de studerende til at bruge de officielle og anerkendte undergrundsmagasiner - som trods alt har sans for sædvanlige redaktionelle principper. Mere kan læses hos Student Press Law Center.

Søndag Aften 10/2000

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip september 2000
Clip august 2000
Clip juli 2000
Clip juni 2000
Clip maj 2000
Clip april 2000
Clip marts 2000
Clip februar 2000
Clip januar 2000
Clip december 1999
Clip november 1999
Clip oktober 1999


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.