Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


oktober 2001


Valg uden kulturpolitik


Kulturpolitik vejer ikke tungt i de politiske partiers udspil til finansloven for 2002. Digitalisering af kulturarven står dog højt på ønskelisten - både fra højre og venstre side

Folketingets partier har vidt forskellig holdning til hvilken slags forslag, man stiller til finansloven. Partier tæt på regeringen har en tendens til at have meget præcise forslag - ligesom de partier der bejler til regeringsmagten efter valget forsøger at vise regeringsduelighed med omfattende finanslovsforslag.

Venstrefløj: flere penge til kulturen

Fra venstre side i folketingssalen foreslår Enhedslisten, at der afsættes 40 mio til etablering af en støtteordning for professionelle skabende kunstnere, til forbedringer for Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Frihedsmuseet og en merbevilling til Center for Børnelitteratur.

SF's forslagsliste er mere konkret:
  • Projekt Danmarks Rockhistorie - forskning og formidling af rockens historie fra 50'erne til 70'erne (hvor SF'erne ophørte at høre rock?). 6 mio årligt i 3 år.
  • Nyt filmarkiv. 10 mio i 2002, 30 mio i 2003.
  • Bevaring af kulturarven 35 mio.
  • Ny Provinspulje - 40 mio årligt til kulturbyggerier og -projekter udenfor hovedstaden.
  • Projekt Station Next (experimentarium for levende billeder) - 5 mio.
  • musikskolerne - 15 mio.
  • danseinformationscenter.
  • ny filmaftale (samme niveau som nu, ny 4-års aftale).
  • 15 mio til kulturuddannelserne.

Højrefløj: færre penge til kulturen

Partiet Venstre har de mest omfattende forslag på kulturområdet. En lang række nuværende styrelser og tilskudsordninger ønsker partiet nedlagt.
  • Center for kultursamarbejde med udviklingslandene nedlægges, besparelse 63 mio.
  • Kulturministeriets udviklingsfond nedlægges (besparelse 5 mio - tipspengene til Udviklingsfonden lader Venstre bevare, i denne omgang)
  • Dansk DesignCenter og andre designinitiativer nedlægges - besparelse 20 mio.
  • Litteraturrådet nedlægges. Besparelse 13 mio.
  • Kulturelt iværksættermiljø Holmen - tilskud fjernes. Besparelse 7,5 mio.
  • Medie- og tilskudssekretariatet slankes 4,5 mio.
  • Dansk novellefilm nedlægges. Besparelse 12 mio.
  • Informationscenter for dansk kunsthåndværk nedlægges. Opgaven varetages i stedet af internationalt kultursekretariat. Besparelse 3 mio.
Venstre ønsker til gengæld at styrke digitaliseringen af kulturarven med 30 mio.

Kristeligt Folkeparti stiller forslag, som er udgiftsneutrale, men altså ændrer prioriteringen i Kulturministeriet. Partiet vil afsætte en pulje på 100 mio til udvikling af teater- og musiktilbud i provinsen. Provinsen defineres i forslaget som yderområderne udenfor hovedstaden, Århus, Odense og Ålborg.

Kristeligt Folkeparti henter pengene ved over to år at spare 150 mio på filmområdet (filmaftalens planlagte merbevilling). Desuden vil de kristelige spare 24 mio på Statens Kunstfond. Det er den merbevilling som kunstfonden fik for årene 1998-2001, som man vil fjerne.

CD og Dansk Folkeparti har ikke udarbejdet konkrete forslag. De konservative har udarbejdet et omfattende finanslovsforslag - dog uden et eneste forslag på kulturområdet.

Læs også:
Svensk kultursatsning
Kulturvisioner fra IT-folket
Den isolerede kulturlobby

Søndag Aften 10/2001

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.