Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Juli 2002
Bloggerne kommer!
Kan en million selvudgivere tage fejl? Og hvis de tager fejl, kan magthaverne måske også tage fejl
Weblogs breder sig på nettet. Som en steppebrand har flere og flere mennesker lyst og behov for at agere selv og selv bidrage til denne verdens historiefortælling.
En Weblog (kan også skrives blog, web log eller weblog) er en webside, som er enten personlig eller ikke-kommerciel, som bruger et dateret format, som bliver opdateret dagligt eller meget jævnligt med ny information om et bestemt emne eller emner. Denne information kan skrives af ejeren af siden, kan kopieres fra andre sider, eller skrives af brugerne.
Generelt er Weblogs tilegnet et eller flere bestemte emner, sædvanligvis nogle som er oppe i tiden, og som kan siges af være en slags konstant udviklende kommentar,(individuel eller kollektiv) på disse emner. En weblog kan bestå af en persons ideer, i få fald ofte kaldet en dagbog, men kan også være et komplekst samarbejde, som er åben for alle. De fleste af disse sidstnævnte kaldes moderede diskussioner.
Synet på weblogs skifter:
Er de en flok "ignoranter, som ikke er i stand til at løfte ansvaret" for "at følge en historie, undersøge magtmisbrug i den private eller offentlige sektor, evaluere hvad der udgør en nyhed og derefter beslutte om nyheden er vigtig nok til at komme i avisen"?
Jeg er mere end foruroliget over den lethed med hvilken ekstreme elementer af enhver art kan organisere sig selv på nettet, og så ægge hinanden frem mod stadig stærkere former for uhindret ekstrem opførsel, som udgør en trussel mod vores traditionelle levemåde.
Jeg finder yderlige den moderne weblogging særligt bekymrende. Det ser for mig ud som om hvemsomhelst - uanset uddannelse, startkapital, ja selv skrivekundskaber, kan udgive sig for professionel journalist. Disse folk kan forstille sig som nyhedskilde, som korrespondent, som redaktør. Gennemsnitslæseren af deres skriverier ved ikke, om vedkommende er venstreorienteret eller sågar terrorist.
Man kan ikke formode, at disse "bloggere" er eksakte, for slet ikke at nævne objektive. Hurtige overskrifter og isolerede citater kan lægges ud på nettet helt uden den almindeligt accepterede kontekst, som kan lette læserens forståelse. Og der er tendens til, at spørgsmål undersøges fra de mest kontroversielle synsvinkler. De kan ikke nås, hverken af læserbreve eller søgsmål om bagvaskelse.
Man kan sige, at disse amatørjournalister står helt udenfor det etablerede system. De er ikke afhængige af at modtage indkomst fra etablerede institutioner. Faktisk står de slet ikke til regnskab over for nogensomhelst, de er faktisk deres egen lovgivning og en fare for samfundet.
Hvad kan man stille op? Det skal jeg fortælle dig. De skal simpelt hen fjernes fra deres "blogging" piedestaler. Der skal dæmmes op for deres blogging; især skal der lovgives mod hyperlinket. Det er dette link - som med sin arrogante foragt for ophavsrettigheder - der holder gang i "bloggerne". Desuden skulle vi indføre et krav om en betaling for at blive "blogger" - eller et hvilket som helst andet medlem af det indavlede netfælleskab, netop for at afskrække kriminelle elementer.
Bloggerne er samfundsstyrkende demokrater
Et andet syn kan være:
Værdien af at tillade, sågar opfordre, læserne til at udvide og forbedre en historie turde være åbenlys. Hvem ved mere om en historie - en reporter, som ankom på scenen, da det hele næsten var slut, eller de folk som var der under hele forløbet? Hvem har mest interesse i en ny lov om byggetilladelse; en journalist eller folk som bor i området?
Nyhederne tørster efter fyrige kommentarer fra:
højre- og ventreorienterede som kan udvide en debat fra at være to-sidet til at have mange facetter
nørder, der tjekker journalister
manden på gulvet som øjenvidne til begivenhedernes gang
den "vibrerende larm af små stemmer", som ikke er under noget pres for at foregive objektivitet eller dukker sig i frygt for censorering, retssager eller faldende reklameindtægter
skribenter, der udgiver personaliseret indhold (og hovedord og -emne overvågning af nettet)
"Personalisering er ikke blot en smart side af det ny medie; det er en integreret del af de nye medier. Modsat radio, TV og det trykte medie, er internet det eneste medie, der kan indrettes på personlig smag. Brugeren kan nåes på samme tid med helt unikke budskaber. Den gamle opskrift med redaktører og nyhedschefer som alene bestemmer, hvad der er vigtigt, er en anakronisme i cyberspace. Brugeren er trods alt den eneste, der ved hvad han eller hun finder mest interessant, værdifuldt, brugbart - eller nyhedsværdigt."
Bloggerne er den dovne reporters værste mareridt: de udgør en nærmest endeløs parade af eksperter på de samme områder, som journalisterne skriver om, men de er alle udstyret med internet megafoner, hvori de kan udråbe fejl og mangler. Men omhyggelige journalister vil faktisk byde blogging velkommen; i værste fald holder blogging dem på tæerne og animerer dem til ikke at lave fejl; i bedste fald skulle det faktisk hjælpe dem til at gøre deres arbejde bedre.
God blogging muliggør:
at ulige børn måske ikke er så ulige alligevel
at alle kan være med
at skabe en dramatisk og dynamisk udveksling af information og ideer
