Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
August 2004
Google kender dig
De fleste ved godt, at det er umuligt at surfe helt anonymt på nettet. Google er blandt de som indsamler flest informationer om brugerne
Mange af Googles brugere har valgt at installere Google Værktøjslinje. Læser man Google oplysninger om Værktøjslinjen, får man disse oplysninger:
For at kunne vise dig mere information om et websted, skal Google Værktøjslinjen fortælle os hvilket sted du besøger, hvilket den gør ved at sende os URL'en. Den fortæller os ikke hvem DU er (dit navn eller email adresse), men den fortæller os at en bruger har bedt om Page Rank for et bestemt websted. Google vil ikke sælge eller levere personligt identificerbare oplysninger til nogen tredjepart.
Google bruger ofte dine informationer, for at give dem videre til sponsorer, business partnere og andre "3. parter". Google vil aldrig give personlige informationer videre uden din tilladelse... Vær venligst opmærksom på at hvis specifikke personlige data om dig er nødvendige at videregive, vil det altid være informationer som er fuldt lovligt at videregive.
Verdens længste cookie
Selv om Google ikke samler navn og e-mail, så får man mange andre gode oplysninger om brugerne: alle søgeord sammen med IP nummer, tidspunkt, en cookie ID for den enkelte maskine og browser information.
Det kan være særdeles praktisk.
På baggrund af brugernes IP-oplysninger har Google nations- teleselskabsoplysninger og om de enkelte søgninger. Dette anvendes til at sortere i resultaterne efter eksempelvis geografisk præference.
Hvis du vil bestille en pizza er det særdeles relevant, for de færreste danskere gider bestille en pizza i Californien. Men hvis du er interesseret i pizzaens kulturhistorie, traditioner og skikke, så vil du måske selv sortere blandt søgeresultaterne.
Den cookie Google lægger ind på din PC udløber 2038. Inden da har du (forhåbentlig!) udskiftet din nuværende PC. Men alligevel: Google har sat en ny langtidsstandard for rækkeviden af cookies. Ovenikøbet opdateres Google Værktøjslinje automatisk, så du slipper for at tage stilling til det. Software som opdaters automatisk medfører principielt set et sikkerhedshul. Blandt andet derfor har Microsofts Update valgt at spørge brugerne før man opdaterer programmer.
Google har aldrig svaret på konkrete forespørgsler om man leverer sådanne oplysninger videre til amerikanske National Security Agency. Men naturligvis kan man forestille sig, at der er et samarbejde. Og i hvert fald kan andre staters sikkerhedsmyndigheder forestille sig, at der er et sådant samarbejde. Dette kan være en af årsagerne til, at de kinesiske myndigheder i perioder har valgt at blokere for Google.