Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


August 2004


Google brugt kreativt


Google er en seriøs søgemaskine. Dette forhindrer dog ikke kreative sjæle i at bruge Google til mere eller mindre pudsige påfund


Netsider kan kombineres på utallige måder og der kan laves scripts som manipulerer med data, så data bliver ukendeligt. Her har vi plukket nogle eksempler.

Google Mirror

elgoog Du kan starte med Google Mirror. Begrebet mirror sites er velkendt på nettet som spejlinger eller rettere sagt kopier af populære sites, for at fordele webbrugen over flere servere.
Men Google Mirror er spejlvendt i mere end en forstand. Resultaterne hentes fra Google, men indholdet præsenteres også spejlvendt. Det kan være ganske svært at læse - men endnu sværere at søge, for ordene i søgefeltet skal også skrives bagvendt (nej, det er altså for nemt at søge på Abba).

En af nettets vandrehistorier fortæller, at Google Mirror i en periode blev brugt af kinesere som ville slippe udenom det statslige Google-filter.

Nettet i tre dimensioner

Touch Graf er mere seriøst. Det er et script til at vise nettets mange forbindelseslinjer. Man taster en webadresse ind, hvorefter man vil få en grafisk fremstilling af, hvordan sites linker til hinanden. Kulturministeriets net
  Kulturministeriets forbindelser set gennem Touch Graf. Klik på billedet for at se i større format.

Sæt to søgninger op mod hinanden

Googlefight er meget simpelt, men alligevel underholdende. Konceptet består i, at man laver to Google-søgninger samtidig og så får man det mest populære resultat ud. I det ene felt kan man eksempelvis skrive Anders Fogh Rasmussen, i det andet Mogens Lykketoft (Anders Fogh er en klar vinder med 49.200 hits mod Lykketofts sølle 14.500). Fantasien sætter grænsen for, hvilke kampe man kan arrangere. Man kan finde inspiration blandt googlefights "classics" - eksempelvis Bush mod bin Laden (Bush vinder), mac donalds mod burger king og mange andre kampe. Prøv selv: Statsbiblioteket mod Det Kongelige Bibliotek (Statsbiblioteket vinder), Kulturministeriet mod Finansministeriet (Finansministeriet vinder).

Googlealert

Googlealert er din mulighed for at bestille et dagligt nyhedsbrev om dine søgeord. Du bør dog være meget præcis i din angivelse af søgeord, ellers risikerer du at få indbakken oversvømmet med ligegyldige søgeresultater.

Byt Gmail

Googles kommende e-mailsystem testes for tiden blandt inviterede brugere. Mange forestiller sig, at gode Gmail-adresser vil blive værdifulde. Derfor har entreprenante mennesker oprettet Gmailswap som et site, hvor man handler med Gmail-adresser. Foreløb er handelspriserne ikke imponerende: plakater, PC-spil, madopskrifter er blandt handelsvarerne. Google har siden sat betingelser for Gmail-konti som begrænser muligheden for at sælge gode mail-adresser.

Reagan genoplivet

I 1982 holdt daværende præsident Ronald Reagan en tale i det engelske parlament, talen blev siden berømt for omtalen af "The Evil Empire". Raygun er et kunstværk, som giver dig mulighed for at genhøre talen, men med den tilføjelse, at der er lagt et lille program ind som samtidig viser billeder der findes i realtid via Googles billedsøgning. De som ser og hører kunstværket får således aldrig den samme oplevelse. Programmet kræver relativt god netforbindelse.

Googlehouse

Er et kunstværk om billedgenbrug fra Google, tidligere præsenteret i Søndag Aften. Læs mere om Googlehouse her.

Læs også:
Intro - Go Google Go, Go, Go
Google - historien
PageRank - mere får mere
Google kender dig
Google - nu med filter
Google - snart med posten
Google - pengene ruller
Konkurrenterne ruster sig
Kan du din Google?
Nettet forgoogler

Søndag Aften 08/2004

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.