Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
August 2005
Designår 2005 uden officiel substans
Det officielle Danmark yder en halvhjertet indsats for designåret. Til gengæld manifesterer et lille privat foretagende sig med den mest helhjertede fejring.
Under overskriften ”Danmark som designnation” markerer Dansk Design Center (DDC) en programerklæring om året 2005, som af regeringen er blevet udnævnt til officielt designår:
Med Designår 2005 sætter Danmark fælles fokus på design, og verden sætter fokus på Danmark som international designnation.
DDC gør opmærksom på at "… Danmark langt ind i sjælen er en designnation og verdenskendt for danske designklassikere, som har været med til at give vores lille land mod nord en plads i den internationale designsuperliga."
DDC véd selvfølgelig godt, at det lille land mod nord er mest kendt for sit design fra især sidste halvdel af 1900-tallet – primært med møbeldesignere som Wegner, Arne Jacobsen, Finn Juhl og Verner Panton. Derfor fortsætter DDC: ”Men dansk design er også et begreb i rivende udvikling og med Designåret understreger vi, at Danmark også er med i front, når det gælder om at sætte dagsorden for fremtiden.”
Selv gør DDC det med sin udstilling »DANISH – framing the future of design«, som ifølge DDC ”… viser nye og udfordrende bud på begrebet Danish design. En ny generation af danske designere spirer frem i disse år med design, der udmærker sig ved stærke æstetiske udtryk, social bevidsthed og nye udtryksformer.”
DDC har desuden sin erklærede målsætning om, at design ikke længere kan defineres omkring formgivning, men er ”….et redskab til at skabe fornyelse og helhed, både i industrielle processer og i den offentlige sektor.” Og man gør meget ud af, at design er en forretningsmetode.
Især det sidstnævnte bliver DDC nødt til at gøre noget ud af, for er der noget danske designere ikke er, så er det forretningsfolk. Flere analyser har påvist, hvor lav indtjening der er inden for design – der som erhverv er domineret af enkeltmandsfirmaer m/k.
Orientere sig internationalt
Op til designåret har der været flere rapporter, der fortalte hvor vigtig en faktor design er for et lille produktionsland som Danmark. Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderer, at design er et centralt element i kultur- og oplevelsesøkonomien – et af de store vækstområder i Danmark ifølge styrelsen. I dag udgør denne økonomi ca. 5% af det samlede BNP og eksporterer for godt 15 mia. kr. årligt.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har også analyseret sig frem til, at design kan betale sig: At virksomheder, der arbejder systematisk med design, tjener flere penge og har en større eksport end virksomheder, der ikke bruger design i produktionen. Styrelsen mener, at der skal gøres en indsats, hvis Danmark skal fastholde denne førende position inden for design. ”Men designerhvervet har ikke gennemgået den samme strukturelle udvikling som mange andre grene af erhvervslivet, og det kan blive en hæmsko for vækst og succes i designverdenen. Designvirksomhederne bør orientere sig internationalt og skal i højere grad drives som forretninger end som personlige livsstilsprojekter” – som styrelsen konkluderer i én af sine rapporter. Men man fastslår dog, at branchen har potentiale til at udvikle sig til et betydningsfuldt videnerhverv.
Burde give 400 mio.
Ved finanslovforliget for 2005 blev der sat penge af til de initiativer, som statens egne eksperter havde efterlyst. ”Med hele dette løft vil vi sikre os, at dansk design kommer på verdenskortet”, som det hed fra kulturministeriet. Man anerkendte desuden, at design har været et ”delvist underkendt område”, men at det vil blive rettet op på – mere præcist med 40 mio. kr. fordelt til og med 2008.
Ifølge formanden for DDC, er det lige før, der mangler et nul sidst i beløbet! For hvis alle er enige om, at design skal spille en central rolle i produktion og eksport, er beløbet forsvindende lille, lød det åbningen i april 2005 af en stor udstilling i Japan om dansk design.
De 40 mio. kr. er fordelt på 5 hovedområder, hvor 15,5 mio. kr. går til international markedsføring af design og kunsthåndværk. Pengene skal forvaltes i et samarbejde mellem de 3 selvejende institutioner: Danish Craft, DDC og Dansk Arkitekturcenter (DAC).
Til rådgivning af unge designere og arkitekter, der vil etablere sig på arbejdsmarkedet, er der afsat 7 mio. kr. Til rejselegater for unge talenter inden er der afsat 3,5 mio. kr. Der er afsat i alt 12 mio. kr. til det nyoprettede Center for Designforskning, som skal fungere som overbygning på designuddannelserne i København, Kolding og Århus.
De sidste 2 mio. kr. er afsat som étårig bevilling til Index 2005, en ny aktør på designmarkedet, igangsat i 2001 med den store ambition at gøre 2005 til en verdensbegivenhed.
Gennemslagskraften
Den offentlige støtte til design kan siges at være halvhjertet, og de arrangementer, som hidtil har tegnet Designår 2005, har ikke haft den store gennemslagskraft, selvom en sådan kan være svær at måle på kort sigt. Men hvad angår avisomtale, har der de første 7 måneder af designåret ikke haft den store mediebevågenhed: 14 artikler i dagblade om stort og især småt, hvoraf 3 også er artikler om det tilsvarende svenske designår. Størst omtale har Index 2005 haft, utvivlsomt fordi man er god til de store ord og løfter – der også har overbevidst sponsorerne. Index 2005 fik som nævnt 2 mio. kr. fra Staten, og har selv skaffet de resterende millioner. Man lagde ud med en målsætning om 100 mio. kr., men har angiveligt fået 40.
Index kalder sine arrangementer for en verdensbegivenhed for design i Danmark, og den erklærede målsætning er at gøre København til et ”et internationalt hotspot for design”, gøre byen til ”et innovativt og fremadskuende knudepunkt for design.” Desuden vil man udvikle den danske designbranche, en ganske nødvendig ambition, når man tænker på Erhvervs- og Byggestyrelsens hårde ord om den manglende strukturelle udvikling og ”personlige livsstilsprojekter”.
Index 2005 har afholdt ganske mange arrangementer med internationale aktører, og hovedarrangementet til september skal være en storstilet konkurrence med uddeling af præmier på tilsammen 5 mio. kr. Sådanne konkurrencer er ofte godt stof og eksponeres kraftigt i medierne. Det har sikkert også skubbet til mange hjemlige designere, og fået dem til at deltage i konkurrencen. Desuden er det ganske sundt, at blive vurderet af en internationalt sammensat jury.
Index har en ganske præcis målsætning: Design skal forbedre livet, (design to improve life). Og man vil starte en global debat om, hvordan man kan gennemføre forbedringer med både produkter, strategier, ydelser og ideer.
Målsætningen kan lyde selvfølgelig (at forbedre livet kan vel ingen være imod). Selv kalder Index 2005 det at holde et fokus, der kan samle folk, og man er med rette stolt af, man med 5-6 personer i København har kunnet få kontakt med så mange designere rundt om i verden, og Index 2005 bliver uden tvivl det mest markante og interessante indslag i det officielle designår.
Men hvis man tager Erhvervs- og Byggestyrelsens analyse af designhvervet alvorligt, så er målsætningen for idealistisk og snæver til, at dansk design får det nødvendige strukturelle løft. Det kunne blive en konklusion, når designåret er gået.
Søndag Aften 08/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
