|
Der findes en mangfoldighed inden for de danske designuddannelser, men den er ikke begrundet i en fx en overordnet målsætning, og den ser heller ikke ud til at forbedre designernes muligheder for samarbejde eller erhvervslivets mulighed for at gennemskue de mange kompetencer.
Hvordan bliver man uddannet til designer? I Øresundsregionen kan man blive det på knap 60 forskellige måder ifølge en undersøgelse fra Øresund Design - en sammenslutning af de regionale myndigheder og designorganisationer i området. Så mange uddannelsesinstitutioner findes der nemlig på den danske og svenske side af sundet, og de fleste er så forskelligartede, at man rolig kan tale om lige så mange måder at være designer på, selvom flere af institutionerne tilsyneladende uddanner samme slags, fx grafiske designer og beklædningsdesigner.
Knap 50 af institutionerne har deltaget i Øresund Designs undersøgelse, hvoraf omkring 25 ligger i den danske del af regionen (der i undersøgelsen også omfatter Lolland og Bornholm). De danske uddannelser udgør et betydelig mere broget billede end de svenske. I Skåne udbyder flertallet af uddannelsesinstitutionerne (18 i alt ) 1 studieretning, mens 3 udbyder hver 3-4 studieretninger. I den danske del udbyder flertallet (16 i alt) 2 eller flere studieretninger, og nogle udbyder op til 8 studieretninger.
Samme uddannelse, forskellig baggrund
En sådan mangfoldighed inden for den danske designuddannelse er ikke planlagt ud fra offentlige ressourcer, overordnet målsætning eller lignende, men er opstået af historiske og fagpolitiske grunde. Fx er Danmarks Designskole oprindelig en privat kunsthåndværkeruddannelse med flere stærkt afgrænsede specialer (keramik, tegning, vævning osv.). Nu uddanner man flere slags designere, fx industrielle designere, møbeldesignere og grafiske designere. Kunstakademiets Arkitektskole har ligeledes udviklet sig gennem årene, fra udelukkende at uddanne bygnings- og byplanarkitekter til også at uddanne industrielle designere, møbeldesignere og grafiske designere.
Den sidstnævnte designergruppe har Den Grafiske Højskole valgt at holde sig til. Til gengæld tilbyder man også en decideret lederuddannelse, hvad de andre designinstitutioner ikke gør. Her har til gengæld en helt anden uddannelsesinstitution set sin mission, idet handelshøjskolen Copenhagen Business School tilbyder en uddannelse i designledelse ("design management").
Tilsvarende udvikling er sket inden for de rent tekniske færdigheder, hvor Danmarks Tekniske Universitet tilbyder de ingeniørstuderende en uddannelse i "Design & Innovation".
Tvivl om kvalitet og indhold
Et så mangfoldigt marked har gennem årene skabt en vis forvirring, både hos kommende designere der skal vælge studium, og i erhvervslivet hvor man dels skal være kunde hos designere og dels ansætte designerne. Mangfoldigheden har også skabt tvivl om indhold og kvalitet i den enkelte uddannelse. For er en multimediedesigner det samme, hvis vedkommende kommer fra en 4-årig erhvervsuddannelse (fx Københavns Tekniske Skole) som fra en 3-årig grunduddannelse på Danmarks Designskole? Eller fra Roskilde Universitetscenter for den sags skyld. (Hvor man kalder det "interaktionsdesign med fokus på IT-baserede medier").
Gennem de sidste 20-30 år har der derfor også været debat i designerkredse om fælles retningslinjer for uddannelserne, men hidtil har debatten kun medført af institutionerne har forbedret og udbygget deres egen uddannelse. Fx har enkelte indført en 3+2-model som i andre europæiske lande, hvor man kan blive bachelor i design efter 3 år - og fortsætte med en masteruddannelser på yderligere 2.
En sådan studieordning for alle uddannelser ville tydeliggøre forskellen på designernes praktiske og teoretiske kompetencer, og den kunne ligestille uddannelserne inden for samme område, især beklædning og grafisk design, som tilbydes af flere erhvervsuddannelser med oprindelse i mesterlæren. Reelt er flere af dem dog så praktisk erhvervsorienterede, at de ikke uden videre kan udbygges med en teoretisk/akademisk overbygning.
Danmarks Designskole er dog et eksempel på en oprindelig erhvervsorienteret uddannelse som i dag uddanner designere efter 3+2-modellen - og de kommende år også forskere, idet skolen har fået etableret en selvstændig funktion med både grundforskning og anvendt forskning på linje med Arkitektskolen (og med håb om universitetsniveau).
Den Grafiske Højskole har også ambitioner om at få en selvstændig forskningsvirksomhed, men har hidtil holdt sig til et "videncenter" og et par samarbejder med forskningsinstitutioner.
Forudsætning for forandring
I mange år har skiftende regeringer og de store design- og designerorganisationer efterlyst en oprustning og internationalisering af designfaget, bl.a. for at styrke danske erhvervsliv i en stigende konkurrence. Undersøgelsen fra Øresund Design påpeger, at der ikke eksisterer et "designcluster på Sjælland eller i Skåne, der samler og målretter den innovationskraft, som allerede findes samlet i Øresundsregionen, men som savner koordinering."
Design forstærker innovativ tænkning, påpeger man i undersøgelsen, og brug af design kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, både inden for materiel og immateriel produktion (fx management).
I undersøgelsen mener man, at for at udvikle Øresundsregionen designkompetencer, skal der skabes gennemsigtighed inden for uddannelserne, ganske enkelte fordi uddannelserne er en væsentlig faktor for at skabe forandring. Og man håber på at en gennemsigtighed kan skabe øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, ligesom man håber på at erhvervslivet lettere kan identificere de forskellige designkompetencer.
Man kunne også håbe på, at designerne lettere fandt sig et job eller en opgave. I Danmark er 90% af designvirksomhederne enkeltmandsfirmaer, hvis gennemsnitlige indtjening ikke overstiger dagpengeniveauet! Det kunne antyde, at de hidtidige designuddannelser ikke har formået at uddanne designerne til at skabe det "designcluster", som man i undersøgelsen anser for nødvendigt. Og selvom 75% designerne har et godt socialt netværk (oftest skabt med tidligere medstuderende), formår de sjældent at skabe strategiske samarbejder med andre typer designere, sådan at de kunne udnytte hinandens specielle kompetencer til at markedsføre sig selv bedre - og tilbyde mere omfattende ydelser.
Søndag Aften 09/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
